DIALOGPRISER 2012

Dialog Forum afholdte 10-års jubilæumsreception for at markere og hylde de sidste ti års ihærdige arbejde for at fremme dialogen og den gensidige forståelse i samfundet ved at uddele 12 Dialog Priser.

læs mere

DIALOG FORUMS 10-ÅRS JUBILÆUMSRECEPTION

12 store, danske personligheder, som Dialog Forum i løbet af de sidste ti år har set som fyrtårne i arbejdet for at fremme dialogen, blev hædret under aftenens reception.

09 JANUAR 2012

Mandag den 12. juli afholdte Dialog Forum 10-års jubilæumsreception for at markere og hylde de sidste ti års ihærdige arbejde for at fremme dialogen og den gensidige forståelse i samfundet. 12 store, danske personligheder, som Dialog Forum i løbet af de sidste ti år har set som fyrtårne i arbejdet for at fremme dialogen, blev hædret under aftenens reception. Jubilæumsreceptionen blev afholdt på Nationalmuseet, som, med dets storslåede og historiske aura, skabte rammerne for en højstemt og hyggelig reception for de fremmødte dialog-entusiaster.

Aftenen blev indledt med en brunch og blev efterfulgt af overrækkelsesceremonien, som blev indledt ved en åbningstale af Dialog Forums formand, Mustafa Gezen, der understregede vigtigheden af ”kunsten af leve sammen”. Herefter slog han fast, at: ”det i dialog ikke går ud på, at man kun tolererer hinandens kultur og religion. Dialog handler om, at man samarbejder på tværs af forskelligheder for at gøre Danmark til et foregangsland, hvor forskelle ses som ressourcer og ikke som en torn i øjet”.

På vegne af Dialog Forum overrakte Bertel Haarder en dialogpris til samfundsdebattør og tidligere udenrigsminister, Uffe Elleman Jensen. Dialog Forum begrundede prisen med hans kontinuerlige insisteren på, at ”Danmark er i dialog med resten af verden. Derved har du gjort os større, end vi var”. Uffe Elleman Jensen understregede vigtigheden af at fremme dialogen og den gensidige forståelse i samfundet, der bliver mere og mere mangfoldigt.

Den folkekære forfatter og poet, Benny Andersen, modtog en pris for sin mangeårige støtte til Dialog Forum og deres arbejde. I sin takketale fortalte han om sit mangeårige samarbejde med Dialog Forum, som havde inspireret ham til at skrive sin bog, Ævl og Løgn om Islam, hvis indhold han har diskuteret indgående med Dialog Forums medlemmer.

Også Tøger Seidenfaden modtog en pris for sin mangeårige indsats for at fremme dialog mellem kulturer i Danmark. Idet Tøger Seidenfaden året forinden gik bort, var det hans to sønner, der modtog prisen på hans vegne med en forsikring om, at ”han ville have været meget, meget stolt og rørt over at få prisen”.

Aftenens sidste dialogpris modtager var økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, som understregede vigtigheden af at lytte til modparten, da det er en forudsætning for, at dialogen bliver reel og noget, vi kan bygge vores samfund på.

MODTAGERE AF DIALOGPRISEN 2012

– Margrethe Vestager (økonomi- og indenrigsminister)

– Uffe Elleman Jensen (samfundsdebattør og tidligere udenrigsminister)

– Benny Andersen (forfatter, digter)

– Tøger Seidenfaden (forhenværende chefredaktør hos dagbladet Politiken)

– Jørgen Bæk Simonsen (professor, Københavns Universitet)

– Serif Ala Tekalan (rektor, Fatih University)

– Mehmet Ümit Necef (lektor, Syddansk Universitet)

– Lissi Rasmussen (leder af Islamisk-Kristent Studiecenter)

– Ali Akcay (stifter af Dialog Forum)

– Henning Bech (professor, Københavns Universitet)

– Klaus Hækkerup (tidligere borgmester og folketingsmedlem for Socialdemokraterne)

– Bent Lexner (overrabbiner)