projekter & kommende events
BESØG AF PRÆST OG DIREKTØR DAG AAKRE FRA KIRKELIG DIALOGSENTER TRONDHEIM
Vi har i Dialog Forum sammen med foreningen Hizmet DK fået æren af at tilbringe tre berigende dage med præst og direktør for Kirkelig Dialogsenter Dag Aakre fra Norge.
I anledning af hans besøg, blev der arrangeret sammenkomster med frivillige fra både Dialog Forum og Hizmet DK samt besøg i forskellige kirker. Foruden disse blev der også arrangeret et panelaften, hvor Dag var penalist sammen med tidligere dialogprismodtager Peter Fischer-Møller.
Status: afholdt
Dato: 15 juni 2023
DiaTur – Dialog gennem litteratur
DiaTur er en litteraturklub med fokus på at få en dialog om en bog, som gruppen vælger. Projektet omfatter en fritime en gang om måneden, oftest fredag aften, hvor der tales om det, der er vigtigt. Gruppen tager udgangspunkt i månedens valgte bog og taler derudfra om livet, om kærligheden, om nuet, om alt det, der ligger udenom og midtimellem, men indimellem også om så meget andet. Din alder, køn, etnicitet, tro m.m. er underordnet. Primær lokation er på hovedbiblioteket i København, men ved interesse kan projektet udvides til andre områder i Danmark.
Status: løbende, åben for tilmelding
Dato: 15 april
Min Ramadan – en måned med refleksion, håb og medmenneskelighed
Projektet Min Ramadan er udviklet for at dele et stykke kultur, som har eksisteret i årtier, med alle borgere i Danmark. Herigennem ønsker vi, at vennepar, familier eller andre interesserede via www.minramadan.dk kan skrive sig op til en middag hos en dansk-muslimsk vært(er) og derigennem være med til at bidrage til fredelig sameksistens i Danmark.
Status: afsluttet
Date: 10. juni 2023
Ramadan-middag på kirkepladsen – StefansKirken
”Når vi kan dele hverdag – kan vi også dele højtider”. Igen i år inviterede Dialog Forum i samarbejde med Stefanskirken, Danmarks Farver og Tro i Harmoni til en hyggelig ramadanmiddag på kirkepladsen ved Stefanskirken Nørrebro. Programmet lagde op til en masse hygge med nye bekendtskaber, dialog på tværs af forskelligheder, nogle spændende taler og musikalske indslag af Stjernekoret fra Goldschmidts Musikakademi, Isam B og Peter Elversang. Begivenhedens formål er at bringe danskerne sammen, hvilket præsten formulerede på en rigtig fin måde under sin velkomsttale: “.. Når vi kan gå på biblioteket sammen, når vi kan spille i Nørrebro United, når vi kan gå på fortovet sammen, når vi kan tage 5C sammen, når vi kan dele hverdagen, så kan vi også dele højtider. Vi skal lære hinanden bedre at kende, for kendskab giver venskab..”.
status: afholdt
dato: 15 juli 2023
The multi-faith places of worship – SOAR PROJECT
D. 13. marts 2021 var Dialog Forum repræsenteret til træningsprogrammet “The multi-faith places of worship – Protective Security Training”, som blev afholdt af “SOAR Project” i København.
Til programmet bliver personer – som arbejder eller samarbejder indenfor de forskellige religiøse miljøer – trænet i at øge sikkerheden omkring religiøse bygninger/institutter og grupper i mod potentielle angreb. Gennem dagen blev der stillet en del relevante spørgsmål af deltagerne, og dermed førte til vigtige diskussioner omkring aktuelle dilemmaer og udfordringer, som opleves i Danmark.
Status: afsluttet
Dato: 13. marts 2021
vi har brug for dig
BLIV MEDLEM
Din økonomiske støtte gør det muligt for os at fortsætte vores vigtige arbejde, uddanne, inspirere og arrangere begivenheder og aktiviteter, der fremmer dialog.
Vi er en frivillig organisation, og hver krone tæller, når det kommer til at skabe positiv forandring.