Min Højtid

Min Højtid er et initiativ, der bringer mennesker med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde sammen for at fejre højtider i vores mangfoldige samfund. Vi tror på, at hvis vi kan dele hverdagen med hinanden, kan vi også dele vores højtider. Projektet giver deltagerne en unik mulighed for at opleve forskellige højtidstraditioner.

 

Formålet

Vi faciliterer møder mellem familier under forskellige højtider, hvor deltagerne får chancen for at opleve højtider som jul og ramadan i hjemmet hos en værtsfamilie, der fejrer disse traditioner. I fremtiden vil projektet omfatte flere højtider fra forskellige religioner og kulturer.

Vores mål er at skabe hyggelige og meningsfulde øjeblikke, hvor deltagerne kan lære om forskellige højtider og mødes omkring universelle værdier som kærlighed, medmenneskelighed og fællesskab.

Min Højtid

 

Min Højtid er et hjertevarmt initiativ, der inviterer folk til at opleve og dele i hinandens kulturelle og religiøse højtider. Gennem dette projekt ønsker vi at bygge bro mellem forskellige samfundsgrupper og skabe forståelse, respekt og fællesskab. Vi tilbyder borgere, der normalt ikke fejrer en bestemt højtid, muligheden for at deltage i fejringerne hos værtsfamilier og få en dybere indsigt i de traditioner og skikke, der gør hver højtid unik.

Min Højtid – Julen

Julen er en vigtig højtid i mange danske hjem, kendetegnet ved traditioner, nærvær og hygge. Det er en tid, hvor familier samles og nyder hinandens selskab. Denne oplevelse af fællesskab og traditioner ønsker vi at dele med flere.
Vi arrangerer, at borgere, som ikke selv fejrer jul, får muligheden for at deltage i de danske juletraditioner hos en værtsfamilie.

Tilmelding er åbent og lukker den 1. november 2024.

Min Højtid – Ramadanen

Ramadan er en betydningsfuld måned for mange muslimske familier, hvor traditioner, fællesskab og samvær er i fokus. Under denne højtid mødes familier og venner for at bryde fasten og nyde aftenen sammen. Vi ønsker, at flere skal få mulighed for at opleve denne følelse af fællesskab og traditioner. Derfor arrangerer vi, at personer, der ikke selv fejrer Ramadan, kan deltage i iftar-middage hos en værtsfamilie og dermed få indblik i Ramadan-traditionerne.

Tilmelding åbner den 6. oktober 2024 og lukker den 1. februar 2025.

 

Tilmelding som Gæst eller Værtsfamilie

For gæster
Når du er blevet matchet med en værtsfamilie, vil de kontakte dig for at aftale nærmere om mødetidspunktet og eventuelle særlige hensyn, der skal tages i forhold til allergener, madpræferencer, transportmuligheder m.m.

For værtsfamilier
Når I har tilmeldt jer, og vi har fundet det rette match med en gæst, vil vi
kontakte jer for at informere om praktiske forhold og det videre forløb.

Kontakt os på info@dialogin.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.

Alle personlige oplysninger indsamles og opbevares i overensstemmelse med GDPR-retningslinjer.

Vi stræber efter at skabe en tryg og positiv oplevelse for alle deltagere. Læs mere om vores privatlivspolitik her.

Fællesmiddage

Fællesmiddag er et initiativ, der samler repræsentanter fra forskellige religiøse samfund for at dele deres vigtigste højtider med hinanden og det brede samfund. Vi er overbeviste om, at hvis vi kan dele hverdagen med hinanden, kan vi også dele vores højtider. 

Gennem måltider, ceremonier og fælles bønner kan deltagerne ikke kun lære om de forskellige religiøse højtider, men også opdage de universelle værdier som kærlighed, medmenneskelighed og fællesskab. Det er et dybt berigende og inspirerende miljø, hvor vi kan opleve og forstå de forskellige traditioner, ritualer og symboler, der er knyttet til hver religion.

Påskemiddag

Vores påskemiddag samler mennesker til en festlig og hyggelig aften, hvor vi fejrer genfødsel og fornyelse. Med traditionelle påskeretter og meningsfulde samtaler skaber vi fællesskab og forståelse.

Ramadanmiddag

Under Ramadanen inviterer vi til en fællesmiddag ved solnedgang, hvor vi sammen bryder fasten. Det er en aften fyldt med varme, samtaler og lækre retter, hvor vi deler historier og lærer om hinandens traditioner.

Grundlovsmiddag

På Grundlovsdag mødes vi til en middag, der hylder demokratiet og vores grundlæggende rettigheder. Det er en aften med inspirerende dialog og en fejring af vores fælles værdier.

Pinsemiddag

Til pinsemiddagen fejrer vi mangfoldighed og sammenhold. Med fokus på fornyelse og fællesskab nyder vi lækre retter og engagerende samtaler, der binder os tættere sammen.

Julemiddag

Julemiddagen er en hjertevarm sammenkomst med traditionelle juleretter og hyggelige samtaler. Vi deler julens glæde og skaber en følelse af fællesskab og nærhed på tværs af kulturer.